mandag den 16. juli 2012

Alletiders Rejesalat

Til vort bryllup fik vi blandt andet denne rejesalat, og var et hit hos alle gæsterne. Jeg er helt sikker på at hvis i skal have en fiskeforret, så er dette et sikkert valg.

Vi præsenterer "Alletiders Rejesalat":

Tryk for at få opskriften større :-)
Mit første indlæg her på bloggen, og helt sikkert ikke mit sidste.

- Morten

søndag den 15. juli 2012

Lagkage med træ

Idag havde vi besøg af noget familie i anledningen af Mortens fødselsdag. Jeg har kørt meget i bær som dekoration og roser i marcipan, så nu var tiden inde til, at prøve noget andet. :) Derfor lavede jeg denne lagkage :)




Fyldet er tobleronecreme og hindbærmousse med hakkede nødder. Jeg har anvendt vanillebunde. Kagen er dekoreret med glasur med blå frugtfarve og træet er lavet ud af odense marcipans overtrækschokolade.  Bladene er lavet af farvet fondant. Fondanten købt jeg færdiglavet i Føtex. Dr. Oetker har lavet små pakker og de virker helt fint.

Tobleronecreme

200g toblerone
2,5 dl piskefløde

Tobleronen smeltes i et vandbad sammen med piskefløden. Denne køles normalvis af i køleskabet til dagen efter.. MEN står man og skal bruge kagen samme dag, så sæt cremen i fryseren i en lille time eller to og sæt den derefter i køkeskabet. Pisk den til en fast creme..og værsågod! :)

Hindbærmousse

250 - 300g hindbær
1/4 l piskefløde
Flormelis efter behag
1 tsk vanillesukker

Kog hindbærene i 1 minuts tid. Si dem. Kom flormelis efter behag deri (nogen kan bedst lide den meget sød og andre vil gerne have den mere syrlig) kom vanillesukker i. Køl af. Når det er helt kølet ned, så mosses bærene. Så piskes fløden og bærene vendes i. (Pas på med der ikke er for meget væske i, for så bliver moussen meget tynd.)

Glasuren skal gerne være tyk i det. Mange laver den fejl, at glassuren bliver så tynd at den løber ned af kanterne og glassuren på midten så bliver helt gennemsigtig. Lad det stive.

Smelt chokoladen (ca. 200g og tegn med enden af et træ-grillspyd et træ.)

Iskold hindbærsuppe med vanilleis, lime og frysetørret hindbær

I andledningen af min kære mands fødselsdag kom endnu en chance for, at skrive noget nyt her på bloggen! :) Vi havde valgt at eksperimentere med en kold frugtsuppe og valget faldt på en iskold hindbærsuppe. den er supper lækker og frisk. :)

4 portioner
Ingredienser
1/2 l hindbær
3 dl vand
2 dl hvidvin
2-4 tsk. kartoffelmel
1/2 dl vand
1 spsk. friskpresset citronsaft
1/2-3/4 dl Sukker
1 tsk. Vaniljesukker
Kog hindbær, vand og vin op. Rør, så hindbærrene går i stykker. Rør kartoffelmelet ud i vandet, og jævn suppen. Lad det køle af. Si suppen. Smag til med citronsaft, sukker og vaniljesukker. Serveres afkølet. Server eventuelt is eller panna cotta til.